Karriere,  Uncategorized

Hvad kan man skrive på Linkedin

Hvad kan man skrive på LinkedIn?

Hvad kan man skrive på Linkedin, spurgte en bekendt mig, da vedkommende og jeg snakkede om deres jobsituation. For er LinkedIn overhovedet et relevant medie at være på og hvad ‘laver man lige der’? Altså udover at fortælle man er “på jagt efter nye udfordringer” eller har fået nyt job.

Der er mange, både folk der er i job og dem der stadig leder efter deres næste, der gerne ville være bedre til at bruge deres LinkedIn af forskellige årsager. Men så sidder man der med en tom indbakke, og et gabende tomt kladdeopslag. For hvad skal man lige skrive, uden at virke som en blærerøv der lige er blevet månedens medarbejder for derefter ikke at dele noget igen de næste 7 måneder?

Mulighederne er mangfoldige og du kan sagtens bruge LinkedIn mere aktivt til at fortælle om din hverdag, dine kompetencer og dine resultater – og samtidig inspirere og være en god kollega.

Her er mine LinkedIn-opslags-ideer som du frit kan benytte

(Udover selvfølgelig klassikerne med jobskifte og lignende). Det er her vigtigt lige at huske at tilpasse den til din egen branche. Jeg arbejder med scenekunst, så det er min liste også lidt farvet af. Men måske er der vigtige emner i dit felt, som du kan inkludere her?

Gratis ideer til LinkedIn opslag:

☀️ Solstråle historier fra folk eller projekter jeg har hjulpet i en eller anden kapacitet
⚖️ Balance i arbejds og privatliv i praksis
🪜 Hvad jeg har gjort i min karriere for at når til der hvor jeg er lige nu
💰💸 Holdning til gratis arbejde i mit felt og hvordan det har påvirket min vej
🧸 Talentudvikling og gode råd jeg gerne vil give videre (basic Becky stuff man ville ønske folk var mere tydelige omkring)
🎉 Shout outs til folk der gør det godt eller har nået en milepæl og/eller jeg bare synes er seje
💪🏼 Wins i mit arbejde, store som små (har fået en Excel formel til at virke eller vi havde en god premiere)
🧐 Tanker om hvordan noget er skruet sammen og om man kunne gøre det bedre (det kan man)
😇 Ønske god tur til et eller andet brancherelevant og sige ‘vi ses’ eller ‘jeg deltager desværre ikke selv men ville gerne have oplevet x og y snakke om z’

Der er selvfølgelig mange muligheder, men en lille inspirationsliste er altid god til at sætte gang i tasterne 😊☕️👍🏼

Husk at holde tonen på LinkedIn

Uanset hvad du vælger at skrive, er det vigtigt at huske at LinkedIn er et professionelt medie. Så selvom du deler holdninger og synspunkter der deler vandene, kan du stadig agere professionelt – også i dit skriftlige sprog. Du ved aldrig hvem der kigger med, så hold det sagligt eller lad være med at deltage 😉

Derudover kan jeg kun anbefale at dyppe tæerne i debatterne rundt omkring, da man pludseligt finder ligesindede, knapt så ligesindede og måske nye tanker dukker op. Det kan også være du bliver inspireret til selv at brygge videre på de tanker i et opslag, og så ruller snebolden.

Bare kom i gang ven!

Hvis du er interesseret i flere karriere tips og øvelser, kan du frit gå på opdagelse lige her på bloggen >>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.